Få det bedste ud af din sommer: 10 måder at have det sjovt og samtidig optimere din faglige profil

Original article written for Talentguiden, available here.

Det er snart sommer og vi kan hurtig blive enige om, at den skal bare nydes. Der er selvfølgelig mange måder at nyde den på, men det kan godt betale sig at vide, hvad man vil have ud af den på forhånd. For nogle er sommeren en afslappende pause og ikke mindst hyggelig årstid med sol, strand, havearbejde, gode bøger, familie og venner. For andre er sommeren en periode, hvor man finder ud af hvilken retning man skal gå sit liv og karriere. Man behøver ikke vælge den ene frem for den anden. Her er ti måder at skabe værdi for dig selv denne sommer på, og også have det sjovt.

1. Tag på sprogkursus

Den oplagte klassiker. Når du lærer et nyt sprog, får du indblik i en ny kultur og måde at tænke på. Det stimulerer din kreativitet og dine evner til at tænke ud af boksen. Du kan enten ”go all in” og tage på sprogkursus i et andet land eller finde nogle kurser herhjemme, som passer. Vælger du den sidste mulighed, er det en god idé af forsøge at omgås folk, der taler det sprog du lærer og engagere dig i kulturen. Ellers lærer du kun sproget på teoretisk niveau, men mangler kontekst og sammenhæng.

2. Tag på Surfkursus

Til dig, der leder efter eventyr og udfordringer er et surfkursus en oplagt mulighed. Portugal og Marokko er blot 2 forslag, hvis det ikke skal være for langt væk. Kan du allerede surfe, er det bare om at finde brættet frem og på tage på eventyr. Hvis du ikke har mulighed for den store rejse, kan du sågar starte helt lokalt og køb et Longboard, som du kan lære de grundlæggende bevægelser på og cruise rundt i byen med.

3. Meld dig til i et sommerkursus på dit uddannelsessted

Hvis surfkurser ikke lige er dig, så er sommerkurser en god mulighed for at få tiden til at gå. På CBS og andre uddannelsessteder kan man tage forskellige moduler om sommeren både inden- og udenfor sit felt. Det er en god mulighed for at møde nye mennesker og få en bredere faglig profil. Det er også en mulighed, hvis du har travlt med at blive færdig med at læse, ligesom serieiværksætter Mads Faurholt Jensen gjorde det i sin tid.

4. Vær turist i din egen by

Nogle gange skal du ikke længere end din egne baghave for at opleve og nyde livet. Lav en liste over de udendørsarrangementer, der interesser dig inden sommeren går i gang og tag så på madmarkeder, til kendte attraktioner, på kunstmuseer, på landet, til nabobyen, til Jylland – eller til København og gør alt det, du ellers ikke har tid til i midt en travlt hverdag.

5. Lav ingenting

Hæng hængekøjen op, læg dig ud i haven med en god bog og ”watch the hours go by.” Giv din krop og hjerne en pause og lad helt op.

6. Road trip, ja tak!

Det er simpelthen et must at tage på road trip på et eller andet tidspunkt mens du læser, og helst før kone og børn kommer ind i billedet. Spanien, Portugal, Italien og Grækenland er alle steder, som er oplagt til en god sommertur. Her finder du alt fra lækre strande til dejlige storbyer med liv, fester og pulserende kultur.

7. Bliv frivillig

Et frivilligt projekt giver altid et godt indspark til dit liv, og der er mange muligheder indenfor diverse felter som du kan beskæftige dig med. Udvid din horisont, bliv klogere og lær mere om verden gennem frivilligt arbejde. Det kan både være i den lokale genbrugsbutik, for en nødhjælpsorganisation, eller som frivillig på en festival. Mulighederne er uendelige og udbyttet ligeså.

8. Skru op for sporten

Sommeren er et godt tidspunkt at få bugt med den begyndende ølvom på. Tag på løbeture, cykelture og lange gåture ved stranden for at får kroppen i topform igen.

9. Nyd tiden med familien

Sommeren er en dejlig årstid, der skal udnyttes i godt selskab. Besøg familiemedlemmer, som du ikke har set i lang tid eller tag på ferie med hele banden.

10. Opdater dit CV og Linkedin

Sommerens rolige tempo giver mulighed for at træde et skridt tilbage og tænke over hvad man vil i livet og hvor man ville hen. Opdater din Linkedin og dit CV med dine nye tanker. Og når det er gjort, log af dine sociale medier og nyd tilværelsen!

God sommer!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s